|
Honey er ikke længere hos os!
Det var med stor sorg og meget at Honey måtte hjælpes til en anden verden, hvor smerter ikke eksisterer. Honey var en stor personlighed, som hver dag savnes. Selvom hun var meget smuk, blev hun ikke nogen stor stjerne i udstillingsringen - hun gad ikke, og når Honey ikke gad, så blev det ikke til noget. Hendes store passion var hvalpe. Såvel hendes egne som andres hvalpe har nydt godt af hendes store moderhjerte. Eksemplerne herpå er for mange og for rørende til at nævne her. De 3 hvalpe som ses på vores banner er Honey hvalpe; Nero, Diva & Dinho.
Vi er taknemmelige for at have haft Honey i vores liv, og ser hver dag med glæde på de hvalpe hun kærligt har opdraget til at følge hendes eksempel. Hun er savnet hver dag. Når ilden buldrer i brændeovnen skulle Honey ligge foran. Eller når solens stråler laver en varm plet på gulvet skulle Honey ligge der.
Honeys specielle magi vil altid være hos os!
|